Bedre Bad Bedre Energi - Frostline EQI wall

Den originale frostfri vandhane

Noget af det dyrebareste, vi har, er vand. For uden vand kan ingen af os eksistere. Så vand skal behandles med respekt, og det gør de hos Frostline. Den danske designvirksomhed har et bredt udvalg af vandhaner, vandposte og udendørsbrusere, der alle er skabt i hånden i Danmark og designet i et tidløst formsprog med respekt for den holdbarhed, som vores natur kræver, for at forblive frostsikre hele året rundt.

Bedre Bad Bedre Energi - Frostline DUO wall

Med Frostline kan du give sjæl til dine omgivelser og integrér dit lille stykke natur som en større del af dit liv. Løft dine omgivelser til et nyt niveau med en bruser eller en hane i et design så elegant, at de ikke behøver at være tændt for at skabe livskvalitet.

Roland Thorsen har siden Poul Henningsen lærte ham om “form follows function” haft en vision om at designe løsninger med afsæt i den funktion, som løsningen skal dække. Baseret på hans skulpturelle formsprog og med en kompromisløs tilgang til håndværk har Roland skabt Frostline, et symbol på tidløst design der er forankret i ingeniørkunsten.

Frostlinjen [Frostline] markerer den grænse under jorden, hvor frosten ikke når. Frostline-navnet symboliserer brusere og haner, hvor du altid er på den sikre side. Alle produkter er designet med indbygget tryghed gennem den originale selvtømmende ventil, der garanterer frostsikkerhed uden brug af elektricitet, selv i de koldeste måneder. I de varmere måneder er du også sikret tryghed, da alle Frostline produkter tømmes, hvilket også reducerer betingelserne for bakterier, og derfor er du sikret rent vand 365 dage om året.

Modellerne fås i flere overflader som kobber, messing, poleret og i en elegant sort nuance. Derfor har du friheden til at vælge den løsning, der passer lige præcis til dine omgivelser.

close