Hvad koster et nyt badeværelse?
Går du og drømmer om et nyt badeværelse? Her får du en idé til, hvordan du kan få opfyldt baddrømmen – og hvad det koster. Eksemplerne her på siden tager udgangspunkt i
- et ”facelift”
- en delrenovering
- og en totalrenovering af dit badeværelse.
Uanset hvilken løsning du vælger, får du med os som din totalleverandør en professionel løsning, hvor vi styrer processen med de forskellige håndværkere fra A til Z. Du har én kontaktperson, og det sikrer dig en kvalitetsløsning hele vejen igennem, som vi står inde for.
Så godt som nyt med et skræddersyet facelift
Det behøver ikke være dyrt at få et helt nyt badeværelse. Hvis du er godt tilfreds med dine vægge, gulve og lofter, og dine installationer er i orden, så kan du vælge at opdatere dit badeværelse ved at udskifte armaturer, sanitet og møbler – og stadig vil du føle, at du får et nyt badeværelse.
Se i videoen herover, hvordan Vibeke fik sin badeværelsesdrøm opfyldt med et skræddersyet facelift.
Det ”hurtige facelift”
Med få greb fik Vibeke et radikalt nyt look på sit badeværelse. De enkle, stramme linjer er i fokus, og sort bruges som en markant kontrast til de rå og sandfarvede vægge og den hvide sanitet. Den blottede murstensvæg er bevaret og giver liv og varme til rummet.
”Vores gæstetoilet trængte i den grad til en opgradering. Min mand kan mange ting, men når det kommer til VVS og el, hvor love og regler skal overholdes, skal der fagfolk til. Lige med denne type produkter er det væsentligt, at der både er garanti på produkt og installering. Det kan hurtigt ende i en kedelig dialog om ansvar, hvis uheldet er ude, og man selv har installeret produkterne. Og så er der altså noget over professionelt arbejde – både i tid og udførelse! Vi var nogenlunde klar på stilen til vores gæstetoilet, men Bedre Bad fangede lynhurtigt, hvor vi gerne ville hen. De kom med konkrete forslag til nye møbler, armaturer og tilbehør, der passer til vores stil. Egentlig ville jeg have malet murstensvæggen over, men nu hvor resten af badeværelset har fået et forenklet look, er jeg vild med den måde, den kommer til sin ret på.”
– Vibeke fra Nordsjælland
Hvis der skal lidt mere til…
Facelift
Et facelift er en opgradering af sanitet og armaturer til eksisterende installation og med samme flisebelægning
- Maling af loft og afrensning af fliser
- Ny bruser inkl. blandingsbatteri til kar/brus
- Glasafskærmning ved bruseinstallation
- Nyt gulvstående toilet
- Nyt vaskemøbel inkl. vask og spejl
- Nyt håndvaskarmatur
PRISEKSEMPEL: 39.000 kr.* (vejl. pris)
Del-renovering
En del-renovering omfatter nedtagning af badekar, etablering af bruseniche til eksisterende afløbsinstallation.
- Nyt gulv og vægbeklædning inkl. maling af væg og loft
- Radiator udskiftes til håndklæderadiator
- Ny bruser inkl. blandingsbatteri
- Nyt gulvstående toilet
- Nyt vaskemøbel inkl. vask og spejl
- Nyt håndvaskarmatur
PRISEKSEMPEL: 105.000 kr.* (vejl. pris)
Totalrenovering
Er en delrenovering ikke nok, er totalrenovering løsningen.
Her får du:
Designet badeværelse i indretning og materialevalg efter dine ønsker og muligheder. Alle tekniske installationer som afløb, vand og el optimeres og udskiftes. Løsningen indeholder ligeledes gulvvarme, LED-lys i loft og selvfølgelig nye armaturer, sanitet og møbler. Her får du et helt nyt badeværelse.
PRISNIVEAU: 215.000-320.000 kr.* (vejl. pris)
*Alle vores priser er vejledende, og den endelige pris aftales nærmere med den valgte installatør
Få en god start på renoveringen af dit badeværelse med et GRATIS Badtjek!
Mangler du inspiration til dit nye badeværelse?
Start i vores inspirationsunivers og gå på opdagelse i badeværelser, badtrends og smarte løsninger, der kan hjælpe dig med at finde din stil. Undervejs kan du gemme dine favoritter og samle dem i dit personlige moodboard, så du har et klart udgangspunkt, når du tager første snak booker et Gratis Badtjek hos din lokale Bedre Bad-installatør.
Ofte stillede spørgsmål
Her finder du svar på de mest relevante spørgsmål.
Har du brug for yderligere hjælp, er vi klar til at rådgive dig.
Nyt badeværelse
Hvordan starter jeg processen med et nyt badeværelse?
Vi anbefaler altid et uforpligtende Badtjek. Her gennemgår din lokale Bedre Bad-installatør dine nuværende installationer, måler op og drøfter dine ønsker til indretning og funktionalitet. Herefter modtager du et konkret oplæg. Du kan booke et Gratis Badtjek her.
Hvor lang tid tager en totalrenovering af et badeværelse typisk?
En totalrenovering tager normalt mellem 6 til 8 uger – men din konkrete tidsplan afhænger af opgavens kompleksitet, tørretider på støbearbejde og leveringstid på specifikke elementer. Vi udarbejder en fast tidsplan før opstart.
Står Bedre Bad – Bedre Energi for hele entreprenørarbejdet?
Ja, vi tilbyder totalentreprise på dit nye badeværelse. Vælger du denne løsning tager vi det samlede ansvar for både planlægning, kvalitetssikring og overholdelse af deadlines indtil badeværelset står færdigt og klar til brug. Det betyder bl.a., at vi tager os af al koordineringen mellem alle faggrupper – herunder murer, tømrer, maler og elektriker – og at vi er din faste kontaktperson gennem det hele.
Hvad koster et nyt badeværelse?
Prisen afhænger af rummets størrelse, valg af materialer (fliser og sanitet), om eksisterende rørføringer skal flyttes, samt om der skal etableres gulvvarme. Vi giver altid en samlet pris, så du har et godt overblik.
Badtjek
– Kan jeg få hjælp til at visualisere mit nye badeværelse?
Ja, udover vores online inspirationsunivers tilbyder vi et Gratis Badtjek. Her får vi en god snak om dine ønsker og behov – og rådgiver om indretning, zonering og tekniske muligheder, der passer til netop din bolig. Ud fra dine ønsker kan vi hjælpe med at udarbejde en tegning af dit nye badeværelse.
Tip! Inden vi kommer forbi, kan du med fordel udforske vores store inspirationsunivers, hvor du kan samle dine favoritter i dit eget personlige moodboard.
Hvad koster det at få jer til at kigge på mit badeværelse?
– Hvad koster det at få jer til at kigge på mit badeværelse?
Det er gratis og helt uforpligtende at bestille et Badtjek hos Bedre Bad – Bedre Energi. Når du får et tilbud fra os, kender du dine udgifter. Alle priser er inkl. produkt, levering, montering, funktionsafprøvning og oprydning – og du får garanti på både produkt og udført arbejde.
Hvad indebærer et Gratis Badtjek fra Bedre Bad?
Et Badtjek er en grundig og uforpligtende gennemgang af dit nuværende badeværelse udført af en lokal fagmand. Vi gennemgår badeværelsets generelle tilstand, herunder rørføring, afløb, ventilation og eventuelle tegn på fugt – og vurderer de tekniske installationer, måler op og drøfter dine drømme og behov for indretning, funktionalitet og materialevalg.
Hvorfor bør jeg starte med et Badtjek?
Det er det sikreste fundament for dit projekt. Ved at få en fagmand ud tidligt i processen undgår du tekniske overraskelser. Vi ser muligheder i rummet, som kan være svære at spotte selv, og sikrer, at dine ønsker kan lade sig gøre i praksis.
Hvor lang tid tager et besøg typisk?
Et Badtjek tager normalt 1-2 timer. Det giver os tid nok til at foretage de nødvendige målinger, afklare dine behov og svare på dine indledende spørgsmål.
Hvornår modtager jeg et tilbud efter mit Badtjek?
Efter besøget udarbejder vi et konkret løsningsforslag og et budgetoplæg på din totalløsning. Typisk modtager du dette inden for få dage efter vores besøg, men vi aftaler det ved vores møde.
