
Skru ned for dit CO2-udslip – uden at ændre vaner
Som dansker er du blandt de mest CO2-udledende mennesker i hele verden. Vi udleder ca. 13 ton pr. person om året – og en af de ting, der vejer tungt i klimaregnskabet er vores boliger, som står for 13% af udledningerne*.
Nogle vaner er sværere at ændre end andre, men heldigvis er der meget, du kan gøre for at reducere dit CO2-udslip markant uden at ændre adfærd – herunder enkle energiforbedringer i din bolig.
*Kilde: CONCITO – Danmarks Grønne Tænketank: “Danmarks Globale Forbrugerudledninger” (2023)

Begynd med et Energitjek
Spørg os, inden du går i gang. Vi begynder med et Energitjek, som giver dig overblik over hvilke forbedringer, du med fordel kan få foretaget, hvilken effekt de vil give – og hvad de koster. På den måde kan du træffe en fornuftig beslutning ud fra et konkret, oplyst grundlag.

Hvor meget kan jeg spare ved en energioptimering?
Vi har udregnet estimater ud fra vores mange års erfaring med energioptimeringer foretaget landet rundt. Bor du i en bolig med oliefyr, har du flere muligheder for at mindske dit og din families CO2-aftryk. Alene ved at udskifte et oliefyr med f.eks. en varmepumpe reducerer du det årlige CO2-udslip med op til 5.4 ton (ved 2 voksne og 2 børn i en bolig på 140m2).
Nedenfor finder du et skema, hvori vi har givet et kyndigt bud på hvad du kan forvente af reduceringer i energiforbruget ved bug af anden energiform.
Til udformningen af skemaet er der taget afsæt i:
- En familie på 2 voksne og 2 børn
- Boligen er 140 m2
- Boligens opvarmningsform er et oliefyr (som årligt udleder 7155 kg CO2)
Energiform | Nuværende CO2 udledning pr. år i kg |
Reduktion i CO2 udledningen pr. år i kg |
Olie | 7.155 | |
Varmepumpe | 1.477 | 5.678 |
Fjernvarme | 1.967 | 5.188 |
Naturgas | 3.874 | 3.281 |
Montering af Danfoss Ally elektroniske termostater | 1.431 | |
Udskiftning af blandingsbatterier og toilet til vandbesparende model | 412 | |
Udskiftning af gammel cirkulationspumpe til Alpha2 | 127 |

Få uvildig rådgivning fra en Certificeret Energivejleder
At finde frem til de helt rette energiløsninger kræver, at der tages højde for mange forskellige faktorer. Derfor uddanner vi Energivejledere i tæt samarbejde med Teknologisk Institut, så du altid kan få kvalificerede svar og de bedste løsningsforslag. Det betyder, at den vejledning du får hos Bedre Bad – Bedre Energi altid kommer fra en både professionel og erfaren specialist med høj faglig ekspertise.
Klar til næste skridt?
Kontakt os og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig og din bolig.