Er du vores nye VVS-montør?

Brænder du for at levere flotte badeværelsesløsninger, og drives du af glade og tilfredse kunder – så kan svaret på ovenstående spørgsmål muligvis være ”ja”.

Vores dygtige eksperter i badeværelsesrenoveringer har travlt, og vi søger derfor en selvstændig og kompetent VVS-montør til at udføre badeværelsesrenoveringer. Som VVS-montør hos Poul Sejr Nielsen kommer du primært til at arbejde med badeværelsesrenoveringer i København og Nordsjælland. Du vil, i stor udstrækning, selv komme til at planlægge din arbejdsdag via vores digitale kundehåndteringssystem, Ordrestyring – dog med sparring med din serviceleder og dine kollegaer.

Hos Poul Sejr Nielsen arbejder vi med frihed under ansvar, og vi sætter en ære i at levere god kundeservice og arbejde i høj kvalitet – vi afleverer altid opgaverne, som vi selv ville modtage dem. Vi forventer derfor, at du er kundeorienteret og gerne går en ekstra mil for at sikre veludført arbejde og tilfredse kunder.

Vi tilbyder:

  • Et job i en moderne og innovativ virksomhed med en uformel omgangstone
  • Et inspirerende og positivt arbejdsmiljø
  • En dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Egen specialindrettede servicebil samt tablet og telefon til rådighed for arbejdsbrug

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet VVS-montør og har nogle års erfaring i faget – herunder at du har erfaring med arbejde i private hjem
  • Er ambitiøs og har en professionel tilgang
  • Kan varetage en komplet håndtering af de badeværelser, du får ansvar for, herunder:
    • Kundekontakt, bestilling af materialer og udførsel af alle former for VVS-arbejde
    • Opfølgning og kontakt til vore øvrige håndværksgrupper samt aflevering af badeværelser

Har du erfaring med badeværelsesrenovering, er det en fordel, men uanset står vi klar til at hjælpe dig godt i gang med din nye stilling.

Om Poul Sejr Nielsen

Vi beskæftiger ca. 250 medarbejdere, hvoraf 30 er lærlinge, og vi har 130 servicebiler på vejene. Vi har en vision om at være den foretrukne samarbejdspartner indenfor EL og VVS, hvorfor vi vægter kvalitet, ordentlighed, rettidig omhu og uddannelse højt. Vi har et af landets stærkeste lærlingeprogrammer og sætter en ære i at støtte lokale sportsfolk og idrætsforeninger.

Poul Sejr Nielsen blev grundlagt i 1956 og er i dag Nordsjællands førende teknikhus, beliggende i Birkerød. Vi er totalleverandør med kompetencer og specialviden indenfor EL, VVS, ventilation, energioptimering, vedvarende energi og tag- og facadearbejder.

Ansøg nu

Lyder ovenstående som noget for dig?

Send din ansøgning samt CV til mk@psn.dk

Har du spørgsmål til stillingen kan disse også rettes til ovenstående mail.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Poul-Sejr-cropped.jpg

close