Skybrudssikring af din virksomhed
Det stiller store krav til kloakkerne, når himlen åbner sine sluser, og det vælter ned med regn. Skybrud er de seneste år blevet både mere hyppige og voldsommere end kloakkerne i sin tid blev dimensioneret til. Med rettidig omhu kan du sikre din virksomhed mod både uønskede vandmasser, skader og uforudsete regninger.
Undgå tilbageløb og oversvømmelser fra kloakken
Det er både ubelejligt, dyrt og besværligt, hvis kloakvandet vælter op gennem afløb og toiletter i din virksomhed. Derfor kan du med fordel være proaktiv og allerede nu sørge for at det ikke sker hos jer – og potentielt spare mange hundrede tusinde kroner.
En af de vigtigste ting, du kan gøre, er at sikre din virksomhed mod tilbageløb fra kloakken. Vi tilbyder to løsninger fra Grundfos, der – alt efter virksomhedens størrelse – begge kan sikre jer mod ubehagelige oversvømmelser. Som bonus lukker de også effektivt af for rotter.
Samtidig kan hverdagen i virksomheden fortsætte uforstyrret med brug af vand, toiletbesøg osv. under uvejret. I modsætning til et traditionelt højvandslukke, der helt lukker røret, tillader Grundfos DOMESTIC og Grundfos MULTILIFT at I bruger toiletter og afløb under skybrud – præcis som i tørvejr. Begge løsninger pumper nemlig spildevandet ud med op til 10 gange højere tryk end dét, et tilbageløb fra kloakken vil komme med – selv under den værste stormflod.
Stærk installation til at sikre afløb fra kælderen
Hvis I f.eks. har baderum eller andet i kælderen, vil afløbene ofte ligge under kloakniveau, og derfor være meget udsatte ved skybrud. Grundfos MULTILIFT løfter spildevand fra installationer i kælderen og sender det til kloaksystemet. Og samtidig forhindrer anlægget tilbageløb og oversvømmelse, når regnen vælter ned.
Grundfos MULTILIFT fås til både små og store ejendomme. Anlæggene er kompakte plug-and-play løsninger, der er hurtige at installere i såvel gamle som nye bygninger, og de kan installeres ved jeres eksisterende tilløbs- og afløbsrør. De kombinerer pumper med tank og styring, og du kan også få alarmering på anlægget, så du f.eks. får en sms, hvis teknikken mod alle odds alligevel skulle svigte.
En pumpebrønd, der holder både rotter og vand ude
Grundfos DOMESTIC knivpumpebrønd er udviklet til at pumpe sort spildevand fra bygninger til den offentlige kloak. Samtidig sikrer Grundfos DOMESTIC effektivt mod at både kloakvand og rotter kommer udefra gennem rørene og ind i ejendommen.
Grundfos DOMESTIC-brønden er fremstillet i helstøbt, korrosionsbestandig PE og har en dækseldiameter på 600 mm. DOMESTIC findes med højder på 2, 3 og 4 meter, og vi sørger for den størrelse, der matcher jeres behov. Brønden kommer færdigmonteret med en Grundfos SEG-pumpe i støbejern og er klar til nedsænkning og tilslutning. Niveauvippen for spildevand er dråbeformet, så f.eks. papir glider af, og I undgår problemer med driften.
Overvågning – sikkerhed døgnet rundt
Du kan også få forskellige systemer til styring og overvågning af dine pumpeinstallationer Det giver dig mange muligheder for indsigt i drift og direkte fjernstyring fra telefon, tablet eller computer. Samtidig kan du få en alarm, hvis der er problemer, og overblik over den indsats, der er nødvendig – også hvis der er skybrud uden for normal arbejdstid. Så behøver du ikke køre på arbejde en søndag i dårligt vejr for at tjekke.
Få en faglig vurdering om skybrud
Kontakt din lokale Bedre Bad – Bedre Energi-installatør, og lad os hjælpe dig med at vurdere, hvordan du bedst sikrer din virksomhed mod skybrud.