Bedre Bad - Bedre Energi - Montering af ventilationsløsninger

Ventilation giver et godt og sundt indeklima i din bolig

Ventilationsanlæg med udskiftning af luft giver et godt indeklima, sunde huse og sunde mennesker.

Nye energirigtige boliger er tætte og velisolerede. Det gør det vigtigt at tilføre frisk og iltholdig luft. Løsningen er at installere et ventilationsanlæg, som tilfører den friske luft, så du får det bedste indeklima. Dette gælder over hele bligen, og især i rum med fugt og damp, såsom køkken og bad. En ventilator på badeværelset er for eksempel afgørende, hvis der ikke er mulighed for at åbne et vindue og lufte ud. Det gælder om at tilføre boligen frisk luft og borttransportere den ”brugte” og ofte vandholdige luft.

Det er godt for huset – du undgår fugtskader, svamp og råd, og det er sundt og behageligt for hele familien. Der er også en økonomisk vinkel, da brugt og vandholdig luft kræver ekstra energi for at blive varmet op. Der er penge i et sikkert og behageligt indeklima – og penge at spare ved at installere ventilation i boligen.

Bedre Bad - Bedre Energi - Montering af ventilationsløsninger

Et godt indeklima forebygger sygdomme

En lang række undersøgelser viser, at et godt indeklima har en væsentlig betydning for forkølelser og andre luftvejslidelser – sygdomme, der udover at være ubehagelige, også er årsag til væsentligt fravær fra arbejdsplads og skole. Pas på dig selv, din familie og din bolig – tag en snak med en energivejleder om et ventilationsanlæg.

Naturligvis kan du gennem daglige udluftninger forsøge at sikre dit indeklima – men hånden på hjertet: hvor mange af os får så luftet ud 3 gange dagligt i de anbefalede 5-10 minutter med gennemtræk? Med et veldimensioneret ventilationsanlæg sker det effektivt og automatisk, også i en travl hverdag.

Hos dit Bedre Bad firma kan du få rådgivning om ventilation og indeklima i din bolig. Og så kan du få en anlægsløsning, der er tilpasset din bolig.

Bedre Bad - Bedre Energi - Montering af ventilationsløsninger

Kombiner ventilationsanlægget med et klimaanlæg

Ønsker du den perfekte løsning, kan ventilationsanlægget kobles sammen med et klimaanlæg.

Indblæsnings- og udsugningsanlæg med varmegenvinding løser fugt- og indeklimaproblemer. Et ventilationsanlæg med varmegenvinding giver flere fordele ud over et bedre indeklima. Der er ingen generende støj fra åbne vinduer, du kan filtrere udeluften og slippe for ubehagelige partikler og lugte. Oven i købet får du et lavere energiforbrug med varmegenvinding. Der er mange fordele ved at kombinere klimaanlæg med ventilation.

Kontakt os for en snak om indeklima, ventilation eller klimaanlæg

Forøg komforten og boligens værdi med et ventilationsanlæg. Lad os skabe den perfekte ventilationsløsning til din bolig.

close