Spar energi og penge med en varmepumpe

Varmepumper er en af de bedste varmekilder på markedet lige nu – især hvis du skifter fra gas- eller oliefyr, elvarme eller biokedel. En moderne varmepumpe kan både pynte på energiregningen og CO2-udslippet, og i nogle områder kan du være omfattet af lokale tilskudsordninger, som gør omstillingen endnu mere fordelagtig.

Uanset hvilken varmeløsning du har, eller overvejer at skifte til, så kan vores VE-godkendte installatører hjælpe dig med at få et overblik og beregne, hvad der er den bedste og mest rentable løsning for lige præcis din bolig.

Bedre Bad - Bedre Energi - energimærke

Store, årlige besparelser på varmeregningen

Særligt hvis din nuværende varmekilde er olie, naturgas eller el, vil der komme store, årlige besparelser på varmeregningen ved at skifte til en moderne varmepumpe. Det betyder også, at din udgift til at få installeret en varmepumpe hurtigt kan være tjent ind – og fremover vil fortsætte med at give dig årlige besparelser.

Andre fordele ved at installere en varmepumpe:

  • Driftssikker, opdateret og støjsvag løsning
  • Kræver meget lidt vedligehold
  • Hæver boligens værdi og gør boligen mere attraktiv ift. salg
  • Forbedret og stabilt indeklima
  • Lavere CO2-aftryk og bedre klimasamvittighed

Hvis du er interesseret i en energioptimering, så start med at beregne energimærke for dit hus i vores energiberegner.

Bedre Bad - Bedre Energi - Radiator montering

Få professionel rådgivning af en VE-godkendt installatør

I nogle tilfælde er det et lovkrav, at det er en VE-godkendt installatør, der står for installationen af varmepumper. En VE-godkendt installatør har papir på, at de kan installere vedvarende energianlæg med høj kvalitet. Det er din garanti for, at dit anlæg installeres korrekt.

Hos Bedre Bad – Bedre Energi kan du finde din lokale VE-godkendte installatør, så du kan få en tryg og korrekt installation af dit nye anlæg.

Når du køber en varmepumpe gennem Bedre Bad – Bedre Energi, får du en komplet løsning, hvor både varmepumpe, levering, montering af en VE-godkendt installatør, test og oprydning er inkluderet i prisen. Du får én samlet løsning uden ekstraomkostninger – med garanti på både produkt og det udførte arbejde.

Find en VE-godkendt installatør i dit område.

Tilskud til din nye varmepumpe

Der er mulighed for at søge om tilskud til en varmepumpe. Det foregår gennem Bygningspuljen, som i 2022 uddeles i flere ansøgningsrunder. Den første ansøgningspulje i 2022 er nu lukket, og vi afventer, at Energistyrelsen melder ud, hvornår de åbner næste ansøgningsrunde.

Tilskuddet til varmepumper ligger på 13.000-30.000 kr. og gives i udgangspunktet til helårsboliger, som ligger udenfor fjernvarmeområder, og som skifter fra naturgas, oliefyr, elvarme eller biokedel. OBS: Det er vigtigt, at du søger tilskuddet FØR du indgår køb eller aftale om installation af din nye varmepumpe.

Vær også opmærksom på, at ansøgningskravene til tilskudspuljerne kan variere fra område til område. Kontakt en af vores energivejledere, hvis du vil høre mere om mulighederne for tilskud til energioptimeringer i netop din bolig.

Find en VE-godkendt installatør i dit område

Hvad er en varmepumpe?

Princippet for varmepumper er det samme som i et køleskab, hvor der hentes varme fra skabets indre, som afleveres på skabets bagside. Ved varmepumper hentes varmen fra luften eller jorden, og afleveres til huset. Varme kan ikke selv flytte sig fra et koldt til et varmt sted, derfor skal den “pumpes” af en kompressor. Deraf navnet varmepumpe.

Den store fidus ved varmepumper er, at den afleverede energimængde fra varmepumpen er 3 til 4 gange større, end den energimængde varmepumpen bruger – og som du betaler for.

Vores energivejledere kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken varmepumpe, der er den mest optimale løsning for din bolig.

Kontakt din nærmeste specialist inden for energioptimering allerede i dag — få en god snak om den bedste løsning til din bolig samt et godt og uforpligtende tilbud på en varmepumpeløsning.

…Eller se alle vores varmepumpeløsninger her! NB! Husk at når du bestiller i vores shop, bliver du kontaktet af den lokale installatør, som aftaler alle detaljer med dig

Forskellige typer varmepumper – jordvarme, luft/vand og luft/luft

  • Jordvarme – her hentes varmen fra 300 meter jordslanger, og den afleveres inde i huset primært til radiatorer (jord/vand-anlæg).
  • Luft til vand – varmen hentes fra udeluften og afleveres inde til radiatorer eller gulvvarme.
  • Luft til luft – udeluft suges ind og sættes under tryk. Indholdet af energi ”trækkes” ud og bruges til at opvarme indblæsningsluft.
Bedre Bad - Bedre Energi - energioptimering - energitjek

I prisen er alt inkluderet

Når vi har besigtiget din varmeinstallation for udskiftning til en varmepumpe, får du en samlet pris inkl. levering og montering. Du behøver med andre ord ikke frygte uventede ekstraregninger – vi er først færdige, når din varmepumpe fungerer, som den skal, og vi har kørt dit gamle fyr væk. Og du kan trygt kontakte os, indtil du er fortrolig med din nye varmepumpe.

Få råd og vejledning om valg varmepumpe

Der både sund og grøn fornuft i at få energi fra en varmepumpe. Kontakt os med dine tanker – og lad os sammen skabe en løsning, der sparer penge og CO2 i mange år fremover.

close