Bedre Bad - Bedre Energi - Naturgas - gasfyr - gaskedel

Skift dit naturgasanlæg

Gaspriserne er på kort tid firdoblet, og det er derfor blevet ekstremt dyrt at opvarme sit hus med gasfyr – kun overgået af elradiatorer, som indtil videre stadig slår rekorden som dyreste opvarmningsform.

Der varsles om yderligere stigninger frem mod vinter, hvor der altså vil blive skruet op for gasregningen endnu en gang.

Bedre Bad - Bedre Energi - energimærke

Energioptimér din bolig nu – og spar penge til vinter

Det er ikke alle, der har råd eller mulighed for at konvertere til varmepumpe eller fjernvarme lige nu og her. Det betyder dog langt fra, at der ikke er noget du kan gøre, for at nedbringe varmeregningen her og nu.

Det er en rigtig god idé at energioptimere din bolig inden vinter, hvor varmeforbruget naturligt vil stige – og selv små ændringer kan faktisk gøre en stor forskel.

Vidste du…

  • At du kan spare helt op til 23% på varmeforbruget ved at skifte gamle termostater ud?*
  • At du kan spare på vandregningen ved at skifte til vandbesparende armaturer og toiletter?
  • At du kan spare 1.000 kr. om året ved at skifte din cirkulationspumpe?**
  • At du kan spare 5% energi for hver grad varmen skrues ned***, hvilket nemt reguleres med en automatisk varmestyring?

Læs mere om Energibesparelser her og nu – eller kontakt en af vores dygtige Bedre Bad – Bedre Energi-specialister, hvis du ønsker sparring til, hvordan netop din bolig kan få en nem og hurtig energioptimering.

Få meget mere at vide om dine muligheder for at optimere din varmekilde – Find din lokale energivejleder

Bedre Bad - Bedre Energi - Naturgas - gasfyr - gaskedel

Naturgas udfases inden 2030

Regeringen vil udfase naturgas inden 2030. Planen er, at naturgasfyrene skal erstattes af enten fjernvarme, varmepumper eller biogas. Det betyder, at ca. 400.000 husstande inden for den nærmeste årrække skal have udskiftet deres gas- og oliefyr til mere bæredygtige opvarmningsformer.

Naturgas er et fossilt brændstof ligesom olie og kul, og med tiden vil ressourcerne blive udtømt. Selvom naturgas afgiver mindre CO2 ved afbrænding end olie og kul, er det stadig en miljøbelastende varmekilde. Det ikke lovligt at installere gasfyr i nye boliger, og med planerne om udfasning op mod 2030 bør eksisterende gaskunderne overveje, hvad de ønsker som erstatning.

Store besparelser ved skift til fjernvarme eller varmepumpe

Få store, årlige besparelser på varmeregningen ved at skifte dit gasfyr ud med en moderne varmepumpe. Det vil hurtigt være tjent ind – og vil både pynte på energiregningen og CO2-udledningen.

Hvis du bor i et fjernvarmeområde, så er det en enkel og billig løsning at installere fjernvarme. En fjernvarmeinstallation har en levetid på 25 år, og det er en driftssikker og gennemtestet opvarmningsform.

Uanset hvilken varmeløsning du her, eller overvejer at skifte til, så kan vores VE-godkendte installatører hjælpe dig med at få et overblik og beregne, hvad der er den bedste og mest rentable løsning for lige præcis din bolig.

Bedre Bad - Bedre Energi - Naturgas - gasfyr - gaskedel

Energioptimering af bolig med gasfyr

Som tiden, priserne og udviklingen ser ud lige nu, vil vi anbefale alle at udskifte deres gasfyr med enten fjernvarme eller varmepumpe.

Hvis det ikke er muligt lige nu, så er der også små forbedringer, som kan laves på eksisterende gasfyr, som vil nedbringe energiregningen.

Det kunne f.eks. være en udskiftning af naturgaskedlen, hvilket kan give en besparelse på 10-30%.

Vores dygtige energirådgivere kan hjælpe dig med at finde frem til andre små energioptimeringer, som hurtigt kan gøre en mærkbar forskel for varmeregningen.

Læs mere om energibesparelser – her og nu.

close