ER DU VORES NYE VVS-MONTØR?

Poul-Sejr-cropped.jpg

Dine arbejdsopgaver vil primært være service- og vedligeholdelsesopgaver på større ejendomme, arbejde hos vores rammeaftalepartnere i Fredensborg og Hillerød samt mindre tilbudssager.

Dit arbejdsområde vil være Nordsjælland og Storkøbenhavn, og du planlægger i stor udstrækning selv din arbejdsdag via vores elektroniske kundehåndteringssystem, Ordrestyring – dog med sparring med den serviceleder.

Hos Poul Sejr Nielsen bliver du en del af et team med et godt sammenhold. Vi går op i at udføre kvalitetsarbejde, og vi afleverer altid opgaverne, som vi selv gerne ville modtage dem. Vi forventer derfor, at du gerne går en ekstra mil for at sikre veludført arbejde og tilfredse kunder, ligesom vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt i udførelsen af dine arbejdsopgaver.

Poul Sejr Nielsen er i vækst og vi søger derfor en erfaren VVS-montør med flair for kundeservice. Vi hjælper vores kunder med alt fra simple reparationer og forebyggende vedligeholdelse til mere komplekse industriinstallationer.
 

VI TILBYDER:

  • Et job i en moderne og innovativ virksomhed med en uformel omgangstone
  • Et inspirerende og positivt arbejdsmiljø
  • En dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for personlig og faglig udvikling

VI FORVENTER, AT DU:

  • Er uddannet VVS-montør
  • Har erfaring med udførsel af VVS- installationer og fejlfinding
  • Kan varetage mindre tilbudsopgaver, i perioder med ansvar for en kollega samt en lærling

OM POUL SEJR NIELSEN

Vi beskæftiger ca. 200 medarbejdere, hvoraf 25 er lærlinge, og vi har 100 servicebiler på vejene. Vi har en vision om at være den foretrukne samarbejdspartner indenfor EL og VVS, hvorfor vi vægter kvalitet, ordentlighed, rettidig omhu og uddannelse højt. Vi har et af landets stærkeste lærlingeprogrammer og sætter en ære i at støtte lokale sportsfolk og idrætsforeninger.

Poul Sejr Nielsen blev grundlagt i 1956 og er i dag Nordsjællands førende teknikhus, beliggende i Birkerød. Vi er totalleverandør med kompetencer og specialviden indenfor EL, VVS, ventilation, energioptimering, vedvarende energi og tag- og facadearbejder.

ANSØG NU

Lyder ovenstående som noget for dig?

Send din ansøgning samt CV til Serviceleder, Johnnie Hansen på joh@psn.dk.

Har du spørgsmål til stillingen kan disse også rettes til Johnnie Hansen på mail eller på tlf. 53 73 11 20.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi søger en VVS-montør til tiltrædelse snarest. Aflønning sker iht. lokalaftale.