ER DU VORES NYE VVS-MONTØR?

Poul-Sejr-cropped.jpg

På baggrund af vores rammeaftale med Københavns Kommune søger vi en kompetent og serviceminded VVS-montør til drift og vedligeholdelse af offentlige bygninger i Indre By, Østerbro og Hellerup.

Vi forventer, at du er engageret, kundeorienteret og ærekær overfor dit arbejde. Hos os afleveres opgaverne altid, som vi selv gerne ville modtage dem, og vi går langt for at sikre glade og tilfredse kunder.

Hos Poul Sejr Nielsen arbejder vi med frihed under ansvar. Det betyder, at du via vores elektroniske kundehåndteringssystem, Ordrestyring, i stor udstrækning selv vil komme til at planlægge din dag – dog med sparring med din serviceleder.

Drives du af veludført arbejde og tilfredse kunder – så kan svaret på ovenstående spørgsmål muligvis være ”ja”.

VI TILBYDER:

  • Et job i en moderne og innovativ virksomhed med en uformel omgangstone
  • Et inspirerende og positivt arbejdsmiljø
  • En dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Egen specialindrettede servicebil samt tablet og telefon til rådighed til arbejdsbrug

VI FORVENTER, AT DU:

  • Er uddannet VVS-montør
  • Har erfaring med udførsel af VVS- installationer og fejlfinding
  • Kan varetage mindre tilbudsopgaver, i perioder med ansvar for en kollega samt en lærling.

OM POUL SEJR NIELSEN

Vi beskæftiger ca. 200 medarbejdere, hvoraf 25 er lærlinge, og vi har 100 servicebiler på vejene. Vi har en vision om at være den foretrukne samarbejdspartner indenfor EL og VVS, hvorfor vi vægter kvalitet, ordentlighed, rettidig omhu og uddannelse højt. Vi har et af landets stærkeste lærlingeprogrammer og sætter en ære i at støtte lokale sportsfolk og idrætsforeninger.

Poul Sejr Nielsen blev grundlagt i 1956 og er i dag Nordsjællands førende teknikhus, beliggende i Birkerød. Vi er totalleverandør med kompetencer og specialviden indenfor EL, VVS, ventilation, energioptimering, vedvarende energi og tag- og facadearbejder.

ANSØG NU

Lyder ovenstående som noget for dig?

Send din ansøgning samt CV til Serviceleder, Johnnie Hansen på joh@psn.dk.

Har du spørgsmål til stillingen kan disse også rettes til Johnnie Hansen på mail eller på tlf. 53 73 11 20.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi søger en VVS-montør til tiltrædelse snarest. Aflønning sker iht. lokalaftale.