ER DU VORES NYE SERVICEKOORDINATOR?

Poul Sejr cropped

Drives du af glade og tilfredse kunder, er du serviceminded, og arbejder du struktureret – så kan svaret på ovenstående spørgsmål muligvis være ”ja”.

Vi søger en engageret, hjælpsom og smilende servicekoordinator til VVS Service. Som servicekoordinator hos Poul Sejr Nielsen kommer du til at indgå i vores eksisterende team bestående af to servicekoordinatorer. Her kommer du bl.a. til at varetage afdækning af kundebehov, booking af aftaler og bestilling af materialer - overordnet set kommer du til at fungere som bindeleddet mellem os og vores kunder.

Hos Poul Sejr Nielsen bliver du en del af en arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø, og hvor der arbejdes med frihed under ansvar. Vi forventer, at du er kundeorienteret og gerne går en ekstra mil for at sikre glade og tilfredse kunder. Vi ser desuden gerne, at du har erfaring med branchen – evt. fra grossistverdenen.

Om Poul Sejr Nielsen

Poul Sejr Nielsen blev grundlagt i 1956 og er i dag Nordsjællands førende teknikhus, beliggende i Birkerød. Vi er totalleverandør med kompetencer og specialviden indenfor EL, VVS, ventilation, energioptimering, vedvarende energi og tag- og facadearbejder.

Vi beskæftiger ca. 200 medarbejdere, hvoraf 25 er lærlinge, og vi har 100 servicebiler på vejene. Vi har en vision om at være den foretrukne samarbejdspartner indenfor EL og VVS, hvorfor vi vægter kvalitet, ordentlighed, rettidig omhu og uddannelse højt. Vi har et af landets stærkeste lærlingeprogrammer og sætter en ære i at støtte lokale sportsfolk og idrætsforeninger.

Ansøg nu 

Vi har travlt, og vi søger derfor en servicekoordinator til tiltrædelse snarest.

Har du lyst til at blive en del af succesen hos Poul Sejr Nielsen, og lyder stillingen som servicekoordinator som noget for dig?

Send din ansøgning samt CV til Direktør for VVS Service, Jonas Bach, på jb@psn.dk.

Har du spørgsmål til stillingen kan disse også rettes til Jonas Bach på mail eller på tlf. 23 38 91 70.

Vi glæder os til at høre fra dig!