FAQ  – Få svar på de oftest stillede spørgsmål

Få hurtigt overblik over de mest almindelige spørgsmål om alt fra installation og service til produkter og vedligeholdelse. Og finder du ikke det, du søger, står vores fagfolk klar til at hjælpe – kun et opkald væk.

Vi håndterer alt fra sprængte vandrør og stoppede afløb til defekte varmeanlæg. Kontakt din lokale installatør for at høre om deres specifikke vagtordning og responstid ved akutte skader.
Her finder du din lokale installatør: https://bedrebad.dk/find-din-lokale-forhandler/

Ja, vi løser både store totalentrepriser og mindre serviceopgaver som udskiftning af toiletter, reparation af dryppende vandhaner eller optimering af din nuværende installation.

Vi arbejder typisk med faste tilbud på totalløsninger. Det betyder, at prisen inkluderer både produkt, levering, montering, funktionsafprøvning samt komplet oprydning. Du får én samlet pris at forholde dig til, så du undgår uforudsete udgifter.

Hvis der opstår behov for ekstraarbejde, som ikke er dækket af det faste tilbud, aftales dette altid på forhånd. I disse tilfælde vil vi enten udarbejde en fast pris på ekstraarbejdet, give et overslag eller en fast timeløn, så du bevarer det fulde økonomiske overblik.

Vi er landsdækkende og dækker alle brofaste øer i Danmark. Med over 50 lokale installatører er der altid en ekspert i nærheden af din adresse. Her finder du din lokale installatør: https://bedrebad.dk/find-din-lokale-forhandler/

Ja, ved en badeværelsesrenovering fungerer vi som totalentreprenør. Vi koordinerer alle faggrupper, uanset om din lokale installatør fra Bedre Bad – Bedre Energi har egne murere og elektrikere ansat eller benytter faste, kvalitetssikrede samarbejdspartnere.
Her finder du din lokale installatør: https://bedrebad.dk/find-din-lokale-forhandler/

Mange af vores lokale installatører er autoriserede kloakmestre. Vi anbefaler, at du tjekker din lokale installatørs profilside her på sitet for at se deres specifikke tillægsydelser.

En slamsuger kan afhjælpe det akutte stop, men en autoriseret kloakmester kan diagnosticere årsagen og udføre de nødvendige lovlige reparationer. Vi sikrer, at dine underjordiske installationer lever op til gældende krav, og vi kan rådgive om forebyggelse mod fremtidige skader.

En TV-inspektion er nødvendig ved gentagne stop i afløbet, mistanke om rotter, eller hvis der er tegn på nedsivning omkring brønde. Det er en effektiv og ikke-destruktiv måde at lokalisere rødder, rørbrud eller aflejringer på, så vi kan målrette reparationen præcis, hvor problemet er.

Ja, vi integrerer ofte moderne lysstyring og intelligente løsninger i både badeværelser og resten af boligen. Det kan handle om alt fra bevægelsescensorer og dæmpbar belysning til integration af dine el-installationer med dit varmeanlæg for at optimere energiforbruget.

Flere lokale installatører fra Bedre Bad – Bedre Energi er specialister inden for blik – og de kan hjælpe med alt inden for zink, kobber og aluminium. Det gælder især montering af tagrender, inddækninger ved skorstene og kviste samt beklædning af facader. Professionelt blikarbejde sikrer ikke kun en smuk finish, men beskytter også boligen effektivt mod indtrængende vand.

Ja, alle installatører fra Bedre Bad – Bedre Energi er dækket af TEKNIQ’s garanti. Det sikrer dig tryghed i aftalen.

Når du vælger en totalløsning hos os, får du garanti på selve produktet og det udførte håndværksmæssige arbejde. Garantiperioden afhænger af produktet, men kan være alt fra 2-10 år, såfremt de er professionelt installerede af en af vores installatører. Vi sikrer, at installationen lever op til alle gældende lovkrav og standarder. Læs mere her. https://bedrebad.dk/bad/trygge-losninger/

Ja, vi er Certificerede Vådrumsinstallatører – og mange af vores autoriserede VVS-installatører vil samtidig have flere andre certificeringer eller autorisationer. Dette er din sikkerhed for, at kritiske zoner i badeværelset og resten af hjemmet udføres korrekt og fugtsikkert. Mange af vores lokale forhandlere er desuden Certificerede Energivejledere med specialviden inden for energioptimering.

Ja, Mange af vores autoriserede VVS-installatører har også de relevante VE-godkendelser.

Bedre Bad Akademiet er vores interne videnscenter, der i samarbejde med blandt andet Teknologisk Institut sikrer, at vores installatører altid har adgang til den nyeste viden i branchen. Gennem løbende efteruddannelse bliver vores installatører opdateret på de nyeste teknologier, lovkrav og materialer. For dig betyder det en sikkerhed for, at dit projekt udføres med de mest moderne og effektive metoder, der findes på markedet.

Energimarkedet flytter sig hurtigt, og derfor er efteruddannelse i regi af Bedre Bad Akademiet en fast del af vores medlemmers hverdag. Vi følger udviklingen i varmepumpeteknologi, hybridløsninger og digitale styringssystemer tæt. Ved at vælge en installatør, der er en del af vores akademi, er du sikker på at få en løsning, der er optimeret til nutidens energikrav og fremtidens miljøhensyn.

Vi anbefaler at starte i vores inspirationsunivers. Her kan du udforske virkelige cases og samle de billeder, farver og materialer, du bedst kan lide, på dit eget personlige moodboard. Det giver dig et visuelt fundament, før du taler med en installatør. Udforsk vores inspirationsunivers her

Det kan være svært at vælge mellem de mange udtryk, og derfor har vi gjort det nemt at starte processen digitalt. I vores inspirationsunivers kan du udforske forskellige stilarter – fra det klassiske og nordiske til det moderne og modige. Ved at oprette dit eget moodboard og gemme de løsninger, der taler til dig, tegner der sig hurtigt et mønster af dine præferencer. Find din rette stil her

Et moodboard er en god måde at samle inspiration på – en ”tavle”, hvor du samler alle dine favoritter. I vores store inspirationsunivers kan du klikke på hjerterne og gemme billeder, farver og materialer i dit personlige moodboard. Det samler dine favoritter ét sted, som du efterfølgende kan dele med os, så vi forstår din stil og dine ønsker med det samme. Prøv vores moodboard her

Ja, i vores inspirationsunivers finder du et bredt udvalg af cases fra private hjem. Du kan filtrere efter stilart, størrelse og materialevalg for at se, hvordan forskellige løsninger tager sig ud i praksis. Se vores cases

I vores inspirationsunivers har vi samlet en masse tips og viden om alt fra varmepumper og fjernvarme til hybride løsninger og intelligente styresystemer. Ønsker du en konkret vurdering af dine muligheder, er et Energitjek den hurtigste vej til at få omsat viden til faktiske besparelser i dit hjem. Find inspiration og læs mere om mulighederne ved et Energitjek

Ja, mange af vores lokale installatører har egne showrooms, hvor du kan få rådgivning og se løsningerne i virkeligheden. Her kan du bl.a. opleve flotte badudstillinger, hvor du kan se forskellige badeværelsesmiljøer, afprøve armaturer og se de tekniske installationer tæt på. Da vi er landsdækkende, er der sjældent langt til nærmeste udstilling. Vi anbefaler altid at kontakte din lokale Bedre Bad – Bedre Energi for at høre om deres specifikke udstilling eller for at aftale en fremvisning. Find din nærmeste udstilling her

Vi anbefaler altid et uforpligtende Badtjek. Her gennemgår din lokale Bedre Bad-installatør dine nuværende installationer, måler op og drøfter dine ønsker til indretning og funktionalitet. Herefter modtager du et konkret oplæg. Du kan booke et Gratis Badtjek her.

En totalrenovering tager normalt mellem 6 til 8 uger – men din konkrete tidsplan afhænger af opgavens kompleksitet, tørretider på støbearbejde og leveringstid på specifikke elementer. Vi udarbejder en fast tidsplan før opstart.

Ja, vi tilbyder totalentreprise på dit nye badeværelse. Vælger du denne løsning tager vi det samlede ansvar for både planlægning, kvalitetssikring og overholdelse af deadlines indtil badeværelset står færdigt og klar til brug. Det betyder bl.a., at vi tager os af al koordineringen mellem alle faggrupper – herunder murer, tømrer, maler og elektriker – og at vi er din faste kontaktperson gennem det hele.

Prisen afhænger af rummets størrelse, valg af materialer (fliser og sanitet), om eksisterende rørføringer skal flyttes, samt om der skal etableres gulvvarme. Vi giver altid en samlet pris, så du har et godt overblik.

Se konkrete priseksempler på et nyt badeværelse her.

Ja, udover vores online inspirationsunivers tilbyder vi et Gratis Badtjek. Her får vi en god snak om dine ønsker og behov – og rådgiver om indretning, zonering og tekniske muligheder, der passer til netop din bolig. Ud fra dine ønsker kan vi hjælpe med at udarbejde en tegning af dit nye badeværelse.

Tip! Inden vi kommer forbi, kan du med fordel udforske vores store inspirationsunivers, hvor du kan samle dine favoritter i dit eget personlige moodboard.

– Hvad koster det at få jer til at kigge på mit badeværelse?
Det er gratis og helt uforpligtende at bestille et Badtjek hos Bedre Bad – Bedre Energi. Når du får et tilbud fra os, kender du dine udgifter. Alle priser er inkl. produkt, levering, montering, funktionsafprøvning og oprydning – og du får garanti på både produkt og udført arbejde.

Læs mere om et gratis Badtjek her:

Et Badtjek er en grundig og uforpligtende gennemgang af dit nuværende badeværelse udført af en lokal fagmand. Vi gennemgår badeværelsets generelle tilstand, herunder rørføring, afløb, ventilation og eventuelle tegn på fugt – og vurderer de tekniske installationer, måler op og drøfter dine drømme og behov for indretning, funktionalitet og materialevalg.

Book et gratis Badtjek her

Det er det sikreste fundament for dit projekt. Ved at få en fagmand ud tidligt i processen undgår du tekniske overraskelser. Vi ser muligheder i rummet, som kan være svære at spotte selv, og sikrer, at dine ønsker kan lade sig gøre i praksis.

Book et gratis Badtjek her:

Et Badtjek tager normalt 1-2 timer. Det giver os tid nok til at foretage de nødvendige målinger, afklare dine behov og svare på dine indledende spørgsmål.

Efter besøget udarbejder vi et konkret løsningsforslag og et budgetoplæg på din totalløsning. Typisk modtager du dette inden for få dage efter vores besøg, men vi aftaler det ved vores møde.

En Certificeret Energivejleder kan se på hele husets energitilstand. Det handler ikke kun om varmekilden, men også om pumper, styring, isolering og husets klimaskærm. Vi sikrer, at du får rådgivning om den mest energieffektive totalløsning, potentiale om mulige besparelser og ikke blot et nyt produkt.

Ja, vi rådgiver om aktuelle puljer som Varmepumpepuljen eller Energirenoveringspuljen. Vi hjælper med at sikre, at dokumentationen er korrekt, så du har de bedste forudsætninger for at opnå tilskud til din energiinvestering.

Et officielt energimærke beregnes af en Certificeret Energivejleder, og er en nødvendighed i forbindelse med fx salg af boligen. På vores hjemmeside kan du dog lave din egen beregning – og få et praj om, hvor meget du kan øge værdien på dit hus ved at energioptimere. Find dit energimærke

Du behøver ikke altid skifte hele varmeanlægget for at spare penge på den lange bane. Selv små investeringer og mindre optimeringer som udskiftning af gamle cirkulationspumper, montering af intelligente termostater eller isolering af rør i uopvarmede rum kan give mærkbare besparelser med det samme. Samtidig sikrer en korrekt indstilling af dit anlægs styring (vejrkompensering), at du ikke fyrer for fuglene, hvilket både gavner din økonomi og nedbringer boligens CO2-aftryk.

En af de nemmeste måder at spare på energien er ved at reducere forbruget af varmt vand. Ved at udskifte ældre armaturer og bruserhoveder til moderne vandsparende modeller med luftindblanding, kan du halvere dit vandforbrug uden at mærke forskel i strålen. Det sparer både på selve vandet og på den energi, der kræves for at varme det op. Det er en lille investering med en meget kort tilbagebetalingstid.

Et Energitjek er en gennemgang af din boligs samlede varmeløsning og energiforbrug. En Certificeret Energivejleder analyserer din nuværende varmekilde, styring, pumper, termostater, isolering og klimaskærm for at identificere, hvor du kan spare penge og optimere indeklimaet. Du modtager efterfølgende en rapport eller et konkret tilbud på de forbedringer, vi anbefaler. Book et Energitjek

Alle boligejere, der ønsker at sænke varmeregningen eller skifte til en mere energieffektiv energikilde, bør starte med et Energitjek. Det er særligt relevant for dig med gas- eller oliefyr, eller dig der oplever ujævn varme i huset. Læs mere om et Energitjek

Et servicebesøg vedligeholder dit nuværende anlæg. Et Energitjek er en strategisk analyse af, hvordan din bolig kan ”køre længere på literen”, og om det kan betale sig at investere i ny teknologi som f.eks. en varmepumpe – og dermed give dig en bedre energiøkonomi.

Besparelsen afhænger af dine nuværende installationer. Vi ser både efter de større, langsigtede investeringer, der kan hæve boligens værdi markant, og de lavthængende frugter med forbedringer, der kan implementeres med det samme. Ofte finder vi optimeringer i styringen eller små udskiftninger, der hurtigt tjener sig hjem.

Ja, som Certificerede Energivejledere holder vi os opdaterede på aktuelle puljer og tilskudsordninger. Vi hjælper dig med at vurdere, hvilke energiforbedringer der giver ret til tilskud, og hvordan du ansøger korrekt.

Et Energitjek koster typisk mellem 1.000-5.000 kr.*, alt efter om du ønsker et basis-tjek eller en omfattende gennemgang med fx termofotografering og detaljeret forbrugsoversigt. Vi anbefaler at kontakte din lokale Bedre Energi-ekspert for at høre mere om, hvilken løsning, der passer bedst til dit behov og få en pris.

*Alle vores priser er vejledende, og den endelige pris aftales nærmere med den valgte installatør.

Bestil et Energitjek her:

Find din lokale Bedre Energi-ekspert her

Et Energitjek tager typisk mellem 1-2 timer – alt efter, hvor omfattende en gennemgang, du ønsker. Se mere om mulighederne her

Vi rådgiver om og installerer langt de fleste former for moderne energiløsninger, herunder varmepumper (luft-til-vand, luft-til-luft og jordvarme), fjernvarme, gasfyr og hybridløsninger. Nogle lokale Bedre Bad – Bedre Energi-forhandlere tilbyder også solvarme og pillefyr. Vi fokuserer altid på den løsning, der giver den bedste driftsøkonomi for din specifikke bolig.

Vi lægger stor vægt på, at enhver energioptimering skal integreres diskret og sømløst. Uanset om det gælder placering af en varmepumpe, en diskret løsning til bryggerset eller valg af radiatorer, rådgiver vi om løsninger, der respekterer din boligs arkitektur og indretning.

Ved at udskifte dine gamle termostater med intelligent varmestyring kan du typisk spare mellem 10 % og 20 % på din varmeregning. Systemet sørger for, at der kun varmes op, når der er behov for det, og sænker automatisk temperaturen om natten, eller når du ikke er hjemme, hvilket giver en markant besparelse uden at gå på kompromis med komforten.

Intelligente termostater kan styres direkte via en app på din telefon, så du altid har fuld kontrol over varmen i hvert enkelt rum. Mange systemer har desuden smarte funktioner som “åbent vindue-detektion, der automatisk lukker for varmen, mens du lufter ud, så du ikke bruger unødig energi.

Hvis dine radiatorer støjer, er svære at justere, eller hvis de forbliver varme, selvom du har skruet helt ned, er ventilerne sandsynligvis kalket til eller defekte. En ny forindstillet ventil sikrer, at radiatoren udnytter varmen optimalt ved at sørge for den rette gennemstrømning af vand, hvilket forbedrer din afkøling og varmeøkonomi.

Selve termostaten (det yderste hoved) er ofte nem at klikke af og på, men hvis den bagvedliggende ventil sidder fast eller drypper, kræver det en fagmand. Hos Bedre Bad – Bedre Energi rådgiver vi om, hvilke intelligente systemer der passer til dine radiatorer, og vi sørger for, at både ventil og termostat spiller sammen, så du får det maksimale udbytte af din investering.

Vores lokale installatører har typisk en vagtordning eller hurtig responstid ved akutte nedbrud på varmeanlæg. Kontakt din lokale afdeling for at høre om deres specifikke vagtnumre og serviceaftaler.

Find din lokale installatør her:

Et varmeanlæg, der ikke bliver serviceret, mister gradvist sin effektivitet, hvilket direkte kan aflæses på din varmeregning. Med en fast serviceaftale sikrer du, at anlægget altid er indstillet optimalt, og at sliddele udskiftes, før de forårsager dyre nedbrud. Det forlænger anlæggets levetid markant og giver dig sikkerhed for, at du ikke pludselig står uden varme eller varmt vand på en kold vinterdag.

Ved et servicebesøg foretager vi en gennemgribende kontrol af hele systemet. Det inkluderer tjek af tryk, rensning af filtre, kontrol af pumper og ventiler samt optimering af styringens indstillinger efter din boligs faktiske behov. Efter besøget modtager du dokumentation for eftersynet, hvilket er vigtigt i forhold til både anlæggets garanti og din boligforsikring, da det beviser, at installationerne er vedligeholdt efter forskrifterne.

Besparelsen afhænger af din nuværende varmekilde. Ved skift fra fx naturgas eller el kan varmeudgiften reduceres op til 70 % ved skift til en luft-til-vand varmepumpe.* Som Certificerede Energivejledere foretager vi en præcis beregning baseret på din boligs isoleringsgrad og dit nuværende forbrug.

*Kilde: sparenergi.dk

Valget står normalt mellem luft-til-vand varmepumpe eller jordvarme. Jordvarme kræver et større grundareal til nedgravning af slanger, mens en luft-til-vand løsning er hurtigere at etablere. Vi rådgiver om den mest effektive løsning ud fra din grund, dit budget og dit fremtidige varmebehov.

Moderne varmepumper fra vores kvalitetsproducenter er meget støjsvage. Ved korrekt placering og montering på et stabilt underlag minimeres vibrationer og lyd. Vi sikrer altid, at installationen placeres optimalt og overholder gældende støjkrav i forhold til naboer.

Ja, ifølge lovgivningen skal anlæg med mere end 1 kg kølemiddel have et årligt eftersyn af en autoriseret tekniker. Et årligt serviceeftersyn er en forudsætning for garantiopretholdelse og sikrer, at anlægget kører med optimal virkningsgrad, hvilket forlænger levetiden og minimerer dit elforbrug.

I de fleste tilfælde ja. En varmepumpe kører dog mest effektivt ved lave fremløbstemperaturer. Vi vurderer dine eksisterende radiatorer og rørstørrelse samt rådgiver om, hvorvidt enkelte udskiftninger eller optimeringer er nødvendige for at opnå den fulde besparelse.

Et jordvarmeanlæg udnytter solenergien, der er lagret i de øverste jordlag, via en nedgravet jordslange fyldt med frostvæske. En varmepumpe inde i huset koncentrerer varmen fra jorden og fordeler den til din boligopvarmning og dit brugsvand. Det er en af de mest stabile og energieffektive varmekilder, da jordtemperaturen er stabil året rundt.

Som tommelfingerregel skal du have et haveareal, der er cirka dobbelt så stort som det boligareal, der skal opvarmes. Jordslangerne nedgraves i ca. en meters dybde med en indbyrdes afstand på 1-1,5 meter. Med den dybde kan haven stadig benyttes som vanligt til græs og let beplantning efterfølgende. Vi hjælper med at beregne præcis, hvor mange meter slange din bolig kræver.

Jordvarme har typisk en højere etableringspris end luft til vand-varmepumper grundet gravearbejdet, men det har ofte en højere virkningsgrad (SCOP-værdi) og en længere levetid. Da jordslangerne kan ligge i over 40 år, og varmepumpen står beskyttet indendørs, er det en af de mest driftssikre og økonomiske løsninger på lang sigt for boliger med store haver.

En luft-til-luft varmepumpe opvarmer din bolig via indendørs blæsere og er ideel til sommerhuse eller som supplement til elvarme. En luft-til-vand varmepumpe opvarmer derimod både dit brugsvand og vandet i dine radiatorer eller gulvvarme, hvilket gør den velegnet som primær varmekilde i helårshuse.

Ja, i de fleste tilfælde kan en moderne luft-til-vand varmepumpe uden problemer overtage opvarmningen af hele din bolig. Vi dimensionerer anlægget præcis efter dit hus og dine eksisterende radiatorer, så du opnår den maksimale energibesparelse og en markant reduktion i din CO2-udledning*.
*Kilde: sparenergi.dk

Moderne varmepumper er i dag meget støjsvage. Med de fleste modeller skal man ganske tæt på, før lyden kan genere – men derfor er det naturligvis stadig en god idé at tænke over placeringen af udedelen for helt at undgå gener og utilfredse naboer. Vi rådgiver om den optimale placering på din grund og hjælper med at vælge den rette model.

Effektiviteten måles i SCOP-værdi, som fortæller, hvor mange kWh varme du får for hver kWh strøm, du køber. En god luft-til-vand varmepumpe leverer typisk 4-5 gange så meget energi tilbage, som den bruger, hvilket gør den til en af de mest økonomiske og energieffektive løsninger på markedet.

Det er vigtigt at holde udedelen fri for blade og sne, så luftgennemstrømningen ikke blokeres. Vi anbefaler desuden et årligt serviceeftersyn, hvor vi renser filtre og tjekker kølemidlet, da et rent anlæg bruger mindre strøm og giver et bedre indeklima med renere luft i din bolig.

Fjernvarme er en af de mest stabile og mere miljøvenlige opvarmningsformer, da en stor del af energien kommer fra overskudsvarme og vedvarende kilder*. Ved at vælge fjernvarme kobler du din bolig på et fællesskab, der løbende optimeres centralt, så dit CO2-aftryk mindskes i takt med den grønne omstilling. Vi sikrer, at dit fjernvarmeanlæg er korrekt dimensioneret og indstillet, så du udnytter varmen mest effektivt og opnår den bedst mulige returtemperatur.
*Kilde: sparenergi.dk

For at sikre optimal drift og mindske risikoen for akutte problemer anbefaler vi, at du får serviceret dit fjernvarmeanlæg hvert 2. år. Her tjekker vi alt igennem, renser varmeveksler for kalk og kontrollerer, at pumper og ventiler kører optimalt, så du undgår unødigt energispild og sikrer en lang levetid på dine installationer.

Prisen afhænger af afstanden til hovedledningen og dit nuværende varmeanlæg. Vi hjælper med at beregne den samlede investering inkl. tilslutningsbidrag og installation af en moderne fjernvarmeunit, så du kender din tilbagebetalingstid fra start.

Ja, fjernvarme fungerer fremragende med både gulvvarme og traditionelle radiatorer. Vi sørger for, at styringen indstilles korrekt til begge dele, så du får en jævn varmefordeling og den mest effektive udnyttelse af energien i alle rum.

Du kan aflæse temperaturforskellen på din varmemåler; jo større forskel på frem- og returløb, jo bedre udnytter du varmen. Hvis returvandet er for varmt, indstiller vi dit anlæg korrekt, så du undgår strafafgifter til fjernvarmeværket.

Der findes forskellige typer afhængig af dit behov for rumvarme og varmt brugsvand. Vi rådgiver om valg af en støjsvag og kompakt unit med høj isoleringsevne, der passer præcis til din boligstørrelse og sikrer rigeligt varmt vand til hele familien.

En moderne, velholdt fjernvarmeunit har typisk en levetid på 20-25 år. Ved at lade os udføre regelmæssig service sikrer du, at vitale dele som pumper og vekslere holder længst muligt, hvilket gør det til en meget stabil og langsigtede investering.

Der findes løbende puljer og lokale tilskudsordninger, der støtter udfasningen af fossile brændstoffer til fordel for fjernvarme. Vi holder os opdateret på de aktuelle muligheder og rådgiver dig om, hvordan du søger, så din investering bliver så billig som muligt.
Kontakt os og hør mere. Find din lokale forhandler fra Bedre Bad – Bedre Energi her.

Solvarme fungerer som et effektivt supplement til f.eks. naturgas, træpiller eller varmepumper. Solfangerne på taget opvarmer en væske, der sendes ned til en varmtvandsbeholder, hvor den opvarmer dit brugsvand og i visse tilfælde også vandet til dine radiatorer eller gulvvarme. Når solen skinner, overtager anlægget opvarmningen, så dit primære fyr eller varmepumpe kan holde pause.

Et korrekt dimensioneret solvarmeanlæg kan typisk dække 60-70 % af dit årlige behov for varmt brugsvand og 15-30 % af din samlede boligopvarmning. I sommermånederne kan anlægget ofte dække hele dit behov for varmt vand, hvilket betyder, at du helt kan slukke for dit primære varmeanlæg i flere måneder ad gangen.

Solvarmeanlæg er kendt for at være meget driftssikre og kræver minimal vedligeholdelse. Vi anbefaler dog et serviceeftersyn hvert 2.-4. år, hvor vi tjekker anlæggets tryk, frostvæskens kvalitet og sikrer, at cirkulationspumpen kører optimalt. Det sikrer, at du får det maksimale udbytte af solens stråler og forlænger anlæggets levetid.

Ja, moderne solfangere er meget effektive og kan udnytte det diffuse lys, selv når det er overskyet. Selvom produktionen er størst i direkte solskin, bidrager anlægget til opvarmningen det meste af året. Ved at kombinere solvarme med en anden varmekilde er du sikret fuld komfort uanset vejret, mens du sparer på den købte energi.

Det optimale udbytte opnås med solfangere monteret mod syd med en hældning på 30-60 grader. Anlægget kan dog også monteres mod sydøst eller sydvest med et flot resultat. Vi foretager en præcis beregning af dine tagforhold og skyggepåvirkninger, så vi kan rådgive dig om den mest lønsomme placering af fangerne.

Et pillefyr brænder sammenpressede træpiller i stedet for fx naturgas. Systemet fungerer automatisk ved at føde piller fra et lager til brænderen, hvilket opvarmer både boligen og dit brugsvand effektivt.

Moderne anlæg er i dag meget selvkørende med automatisk rensning og askeudtag. Du skal dog stadig påregne tid til at påfylde træpiller og tømme askebeholderen med jævne mellemrum. Vi anbefaler et årligt professionelt serviceeftersyn for at sikre optimal forbrænding og minimere dit pilleforbrug.

Ja, et pillefyr er velegnet som primær varmekilde i større eller ældre huse med et højt varmeforbrug. Det leverer en høj fremløbstemperatur, som passer godt til eksisterende radiatorer, og det er ofte en af de billigste opvarmningsformer målt på den rene driftsøkonomi.

Det afhænger af dit årsforbrug, men de fleste vælger en løsning med enten en mindre beholder ved siden af fyret eller en stor silo til bulk-levering. Vi hjælper med at dimensionere anlægget og lageret, så det passer til din boligs kvadratmeter og dit ønske om, hvor ofte du vil påfylde piller.

Ja, det er en meget populær og grøn kombination. Solvarmen kan dække dit behov for varmt vand i hele sommerhalvåret, så pillefyret kan være helt slukket. Det sparer på træpillerne, mindsker sliddet på fyret og giver dig en endnu bedre varmeøkonomi året rundt.

Det er som udgangspunkt ikke tilladt at installere gasfyr i nye huse eller i områder med fjernvarme. Hvis dit nuværende gasfyr er udtjent, rådgiver vi dig om de nyeste regler og hjælper med at vurdere, om en udskiftning, en reparation eller et skift til en varmepumpe er den bedste løsning for din økonomi.

En udskiftning til et moderne kondenserende gasfyr kan typisk mindske dit gasforbrug med 15-25 %. De nyere modeller er langt mere effektive til at udnytte energien i gassen, hvilket giver en mærkbar besparelse på varmeregningen og en lavere CO2-udledning fra dag ét.

I Danmark er der krav om regelmæssigt eftersyn af gasfyr for at sikre mod kuliltefare og utætheder. Ved et servicebesøg renser og justerer vi brænderen, så gassen forbrændes rent og effektivt. Det sikrer både din families sikkerhed og holder dit gasforbrug på et minimum.

Ja, vi udfører stadig professionel service og reparation på eksisterende oliefyr for at sikre, at de kører så effektivt og rent som muligt. Regelmæssig rensning af kedlen og justering af brænderen er afgørende for at holde dit olieforbrug nede og undgå driftsstop.

Ved at skifte fra olie til en luft-til-vand varmepumpe kan du typisk spare over 50 % på din varmeregning. Samtidig reducerer du din boligs CO2-udledning markant, og du slipper for lugtgener og pladskravet fra en olietank i haven eller kælderen.

Når du skifter fra oliefyr, skal tanken tømmes, renses og enten graves op eller afblændes efter gældende miljøregler. Vi rådgiver om den korrekte procedure og sørger for, at afmeldingen til kommunen sker korrekt, så du har dokumentationen i orden.

Hvis dit oliefyr er mere end 15-20 år gammelt, eller hvis reparationsomkostningerne begynder at stige, er det ofte mere økonomisk at skifte til en moderne varmekilde. Vi hjælper med en beregning, der viser, hvor hurtigt en ny investering tjener sig hjem i rene sparede olieudgifter.

Gulvvarme giver en jævn varmefordeling og øget komfort, da varmen stiger naturligt op nedefra. Da systemet kører med en lavere fremløbstemperatur end radiatorer, er det desuden en meget energibesparende løsning, der passer perfekt sammen med varmepumper.

Ja, der findes i dag tynde, lette gulvvarmesystemer, som kan lægges direkte oven på det eksisterende undergulv. Vi rådgiver om den bedste tekniske løsning, uanset om du renoverer med betonstøbning eller ønsker en hurtigere løsning med varmefordelingsplader.

Ved at installere moderne, trådløs rumstyring kan du sænke dit energiforbrug med op til 15-20 %. Systemet sikrer, at der kun varmes op, når der er behov for det, og reagerer hurtigt på udefrakommende varme fra f.eks. sollys eller mange mennesker i rummet.

Gulvvarme fungerer optimalt under klinker og natursten, men kan også installeres under træ, laminat og tæpper. Vi sikrer, at installationen udføres korrekt i forhold til materialets varmeledningsevne, så du undgår skader på gulvet og får den bedste varmeøkonomi.

Det skyldes ofte en ubalanceret indstilling af anlægget eller en defekt termostat. Vi foretager en indregulering af dine gulvvarmekredse, så vandet fordeles korrekt i alle rum, hvilket sikrer både lune fødder og et lavere energiforbrug.

Mekanisk ventilation sikrer et konstant luftskifte døgnet rundt uden varmetab, da systemet genvinder varmen fra den brugte luft. Det fjerner effektivt fugt, CO2 og partikler, hvilket skaber et sundt indeklima og forebygger skimmelsvamp langt bedre end kortvarig udluftning gennem vinduer.

Et moderne anlæg kan genvinde op mod 85 % af varmen fra den luft, der suges ud af boligen. Det betyder, at du får frisk luft ind uden at skulle bruge ekstra energi på at opvarme den, hvilket mærkbart reducerer din varmeregning sammenlignet med traditionel udluftning.
*Kilde: Genvex.dk

Vi anbefaler typisk at skifte eller rense filtrene 1-2 gange om året for at opretholde en høj luftkvalitet og lavt energiforbrug. Beskidte filtre tvinger anlægget til at arbejde hårdere og støje mere, så regelmæssig vedligeholdelse er afgørende for både indeklimaet og anlæggets levetid.

Det er for alle boligejere, der ønsker at forebygge akutte nedbrud, optimere deres energiforbrug, øge installationernes levetid og sikre, at alt kører korrekt og lovligt. Bedre Boligservice er vores koncept for professionelt eftersyn og vedligeholdelse af din boligs VVS- og varmeinstallationer.

Ligesom en bil har din bolig og dine installationer brug for jævne eftersyn for at køre optimalt. Regelmæssig service af dit varmeanlæg sikrer, at du udnytter energien bedst muligt, mindsker risikoen for dyre reparationer og forlænger levetiden på dine installationer markant.

Vi foretager en systematisk gennemgang af dine installationer. Det inkluderer kontrol af tæthed, rensning af filtre, justering af styring og tjek af sikkerhedsventiler. Vi sikrer, at dit anlæg er indstillet korrekt efter dit faktiske forbrug.

Du kan kontakte din lokale installatør fra Bedre Bad – Bedre Energi for at høre mere om de specifikke muligheder for en serviceaftale. Mange vælger en fast aftale, så vi automatisk minder dig om, hvornår det er tid til det næste eftersyn.

Det er for alle boligejere, der ønsker at forebygge akutte nedbrud, optimere deres energiforbrug, øge installationernes levetid og sikre, at alt kører korrekt og lovligt. Bedre Boligservice er vores koncept for professionelt eftersyn og vedligeholdelse af din boligs VVS- og varmeinstallationer.

Ligesom en bil har din bolig og dine installationer brug for jævne eftersyn for at køre optimalt. Regelmæssig service af dit varmeanlæg sikrer, at du udnytter energien bedst muligt, mindsker risikoen for dyre reparationer og forlænger levetiden på dine installationer markant.

Vi foretager en systematisk gennemgang af dine installationer. Det inkluderer kontrol af tæthed, rensning af filtre, justering af styring og tjek af sikkerhedsventiler. Vi sikrer, at dit anlæg er indstillet korrekt efter dit faktiske forbrug.

Du kan kontakte din lokale installatør fra Bedre Bad – Bedre Energi for at høre mere om de specifikke muligheder for en serviceaftale. Mange vælger en fast aftale, så vi automatisk minder dig om, hvornår det er tid til det næste eftersyn.

En fast serviceaftale sikrer, at ejendommens tekniske anlæg – fra varmecentraler til ventilationsanlæg – altid kører med optimal virkningsgrad. Ved at screene og vedligeholde installationerne proaktivt forlænger du anlæggenes levetid og minimerer risikoen for dyre akutte driftsstop.

Først foretager vi en grundig screening af ejendommens energiforbrug og identificerer de mest rentable optimeringsmuligheder. Det kan omfatte alt fra udskiftning af ældre kedler til varmepumper, optimering af isolering eller etablering af solcelleanlæg. Vi beregner det potentielle afkast på investeringen (ROI) og hjælper med at dokumentere energibesparelsen, hvilket styrker ejendommens grønne profil og energimærke.

Skybrudssikring til erhverv kræver ofte en kombination af tekniske løsninger som højvandslukker, pumpebrønde og forsinkelsesanlæg (LAR). Vi udfører en risikovurdering af ejendommen og installerer løsninger, der beskytter kældre og produktionsarealer mod opstuvning fra kloakken. At have investeret i skybrudssikring er samtidig ofte en forudsætning for gunstige forsikringsvilkår ved ekstreme vejrhændelser.

Ja, vi har stor erfaring med at designe og installere baderum til erhverv, hvor der er særlige krav til driftssikkerhed, rengøringsvenlighed og æstetik. Vi fungerer som totalentreprenør på alt fra renovering af hotelbadeværelser til etablering af bade- og omklædningsfaciliteter i virksomheder. Vi koordinerer alle faggrupper, så projektet afleveres til aftalt tid og kvalitet.

Intelligent varmestyring giver mulighed for at overvåge og regulere varmeforbruget centralt i realtid. Systemet tilpasser sig automatisk bygningens brugsmønster og vejret, hvilket ofte resulterer i energibesparelser. Det sikrer et stabilt indeklima for medarbejdere og beboere, samtidig med at manuelle justeringer og fejlbetjening minimeres.

Som totalentreprenør overtager vi det fulde ansvar for koordinering af alle faggrupper – fra VVS og el til murer og tømrer. Boligforeningen eller ejendomsadministratoren har kun ét nummer og én kontaktperson gennem hele processen. Vi sørger for screening af eksisterende forhold, tidsstyring og kvalitetssikring, så beboerne generes mindst muligt under arbejdet.

Vi håndterer en bred portefølje af tekniske anlæg, herunder indeklima-anlæg, udsugning, varmegenvinding, blandesløjfer og styretavler. Uanset om det drejer sig om procesventilation i industrien eller komplekse vandinstallationer i institutioner, sikrer vi, at installationerne er sikre, lovlige og energioptimerede.

En optimering af varme- og ventilationsanlæg giver målbare reduktioner i bygningens energiforbrug, hvilket er et konkret aktiv i virksomhedens miljømæssige rapportering (E’et i ESG). Vi hjælper gerne med at levere dokumentation for de opnåede CO2-besparelser, som kan bruges direkte i fx årsrapporter eller ansøgninger.

Ja, gennem vores screeningsværktøjer kan vi identificere, hvilke tekniske opgraderinger der giver den største miljømæssige gevinst i forhold til investeringen. Det gør det muligt for bestyrelsen at træffe beslutninger, der både forbedrer beboernes komfort og sænker ejendommens samlede klimaaftryk markant.

close