LUFT TIL VAND-VARMEPUMPE
Udnyt energien i udeluften med en luft-til-vand-varmepumpe og spar penge
Med en luft til vand varmepumpe er du sikret både varme og varmt vand i boligen. Den er meget billigere at installere end et jordvarmeanlæg, da din have ikke skal graves op i forbindelse med nedlægning af slanger.
Med en luft til vand varmepumpe kan du producere din egen energi og dermed spare mange penge.
Få et energitjek af din bolig - og se hvor der er mulighed for forbedringer og besparelser
Luft til vand-varmepumpen virker også i frostvejr
Da luft til vand varmepumpen sætter den indsugede udeluft under højt tryk, kan den faktisk trække energi ud af luft, som er under frysepunktet.
Knap så effektiv som jordvarmeanlæg
Luft til vand-varmepumpen er knap så effektiv, som jordvarmeanlægget. Det skyldes, at den udeluft, som varmepumpen trækker energi ud af, svinger en del temperaturmæssigt. Den jordopvarmede væske, som jordvarmeanlægget henter op, har en meget mere konstant temperatur hen over alle årets måneder.
Sådan fungerer luft til vand varmepumpe - populært sagt
Varmepumpen står oftest uden for huset. En ventilator trækker udeluften ind i varmepumpen. Her sættes luften under tryk, og luftens indhold af energi trækkes ud og opvarmer en væske. Væsken sendes via rør/slange ind i huset til varmtvandsbeholderen. Her opvarmer væsken både brugsvand og radiatorvand/vandbåren gulvvarme.
Brug en kWh og få fire igen
Varmepumpen kræver naturligvis strøm for at kunne fungere. Men hver gang den bruger 1 kWh til drift, så producerer den 3-5 kWh til opvarmning.
Man beregner pumpens SCOP værdi, der er udtryk for, hvor mange kWh den kan producere for hver kWh, den forbruger. Jo højere SCOP-værdi, jo mere effektiv er varmepumpen.
Kontakt os for en varmepumpeløsning
Få en god dialog omkring en varmepumpeløsning til din bolig. Kontakt din lokale Bedre Bad energivejleder her
Det er sund, grøn fornuft, og så er der store besparelser i det for dig.