Spar energi og penge med en varmepumpe
Varmepumper er en af de mest energieffektive og klimavenlige varmekilder på markedet lige nu* – især hvis du skifter fra gas- eller oliefyr, elvarme eller biokedel. En moderne varmepumpe kan reducere din energiregningen – og i nogle områder kan du være omfattet af lokale tilskudsordninger, som gør omstillingen endnu mere fordelagtig.
Uanset hvilken varmeløsning du har, eller overvejer at skifte til, så kan vores VE-godkendte installatører hjælpe dig med at få et overblik og beregne, hvad der er den bedste og mest rentable løsning for lige præcis din bolig.
*Kilde: Energistyrelsen | SparEnergi.dk
Besparelser på varmeregningen
Særligt hvis din nuværende varmekilde er olie, naturgas eller el, vil der komme store, årlige besparelser på varmeregningen ved at skifte til en moderne varmepumpe. Afhængigt af dit forbrug og energipriserne kan investeringen være tjent hjem på få år – og derefter fortsætte med at give dig årlige besparelser.
Andre fordele ved at installere en varmepumpe:
- Driftssikker, opdateret og støjsvag løsning
- Kræver meget lidt vedligehold
- Kan hæve værdien på din bolig og gøre den mere attraktiv ift. salg
- Forbedret og stabilt indeklima
- Reduceret CO2-udledning sammenlignet med olie og gas*
Hvis du er interesseret i en energioptimering, så start med at beregne energimærke for dit hus i vores energiberegner.
*Kilde: Energistyrelsen | SparEnergi.dk
Service på varmepumpe
For at din varmepumpe kan yde sit bedste år efter år, er det vigtigt med regelmæssig service. Ved at få serviceret din varmepumpe sikrer du, at den kører optimalt, og at du får mest muligt ud af din investering – både hvad angår energibesparelser og levetid.
Hos Bedre Bad – Bedre Energi tilbyder vi professionel service, der inkluderer eftersyn og rengøring af anlæggets komponenter, samt justeringer der sikrer, at din varmepumpe kører effektivt og uden unødvendige driftsstop. Vores VE-godkendte installatører ved præcis, hvad de skal kigge efter, så de kan fange små problemer, før de bliver store – og sørge for, at din varmepumpe altid er i topform.
Regelmæssig service betyder også, at du kan bevare din garanti, og at din varmepumpe fortsat lever op til de høje standarder, som du forventer af en moderne varmeløsning. Det handler om at sikre komforten i din bolig, holde driftsomkostningerne nede og beskytte din varmepumpes levetid.
Kontakt os i dag for at planlægge en serviceaftale, der passer til netop din varmepumpe, og hold din bolig varm og energivenlig i mange år frem.
Få professionel rådgivning af en VE-godkendt installatør
I nogle tilfælde er det et lovkrav, at det er en VE-godkendt installatør, der står for installationen af varmepumper. En VE-godkendt installatør har papir på, at de kan installere vedvarende energianlæg med høj kvalitet. Det er din garanti for, at dit anlæg installeres korrekt.
Hos Bedre Bad – Bedre Energi kan du finde din lokale VE-godkendte installatør, så du kan få en tryg og korrekt installation af dit nye anlæg.
Når du køber en varmepumpe gennem Bedre Bad – Bedre Energi, får du en komplet løsning, hvor både varmepumpe, levering, montering af en VE-godkendt installatør, test og oprydning er inkluderet i prisen. Du får én samlet løsning uden ekstraomkostninger – med garanti på både produkt og det udførte arbejde.
Find en VE-godkendt installatør i dit område.
Hvad er en varmepumpe?
Princippet for varmepumper er det samme som i et køleskab, hvor der hentes varme fra skabets indre, som afleveres på skabets bagside. Ved varmepumper hentes varmen fra luften eller jorden, og afleveres til huset. Varme kan ikke selv flytte sig fra et koldt til et varmt sted, derfor skal den “pumpes” af en kompressor. Deraf navnet varmepumpe.
Den store fidus ved varmepumper er, at den afleverede energimængde fra varmepumpen er 3 til 4 gange større, end den energimængde varmepumpen bruger – og som du betaler for.
Vores energivejledere kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken varmepumpe, der er den mest optimale løsning for din bolig.
Kontakt din nærmeste specialist inden for energioptimering allerede i dag — få en god snak om den bedste løsning til din bolig samt et godt og uforpligtende tilbud på en varmepumpeløsning.
… Eller se alle vores varmepumpeløsninger her!
NB! Husk at når du bestiller i vores shop, bliver du kontaktet af den lokale installatør, som aftaler alle detaljer med dig.
Hvilken type varmepumpe skal jeg vælge?
- Jordvarme – En god løsning til landejendomme eller store grunde. Her hentes varmen fra 300 meter jordslanger og afleveres inde i huset, primært til radiatorer (jord/vand-anlæg). Læs mere om jordvarme her.
- Luft til vand – Her hentes varmen fra udeluften og afleveres inde til radiatorer eller gulvvarme. En ideel løsning til de fleste boliger, da der er nem installation og ikke nogen krav til jordareal. Læs mere om luft til vand her.
- Luft til luft – Denne type anlæg bruges ofte til opvarmning af fx sommerhuse og udestuer. Her suges udeluft ind og sættes under tryk. Indholdet af energi ”trækkes ud” og bruges til at opvarme indblæsningsluften. Kontakt os og hør mere.
I prisen er alt inkluderet
Når vi har besigtiget din varmeinstallation for udskiftning til en varmepumpe, får du en samlet pris inkl. levering og montering. Du behøver med andre ord ikke frygte uventede ekstraregninger – vi er først færdige, når din varmepumpe fungerer, som den skal, og vi har kørt dit gamle fyr væk. Og du kan trygt kontakte os, indtil du er fortrolig med din nye varmepumpe.
Få råd og vejledning om valg varmepumpe
Går I med overvejelserne om at skifte til en varmepumpe? Kontakt os og få en snak om mulighederne. Vi står gerne til rådighed for at svare på jeres spørgsmål – ganske uforpligtende, naturligvis.
Ofte stillede spørgsmål
Her finder du svar på de mest relevante spørgsmål.
Har du brug for yderligere hjælp, er vi klar til at rådgive dig.
Hvor meget kan jeg spare ved at skifte til en varmepumpe?
Besparelsen afhænger af din nuværende varmekilde. Ved skift fra fx naturgas eller el kan varmeudgiften reduceres op til 70 % ved skift til en luft-til-vand varmepumpe.* Som Certificerede Energivejledere foretager vi en præcis beregning baseret på din boligs isoleringsgrad og dit nuværende forbrug.
*Kilde: sparenergi.dk
Hvilken varmepumpe passer bedst til mit hus?
Valget står normalt mellem luft-til-vand varmepumpe eller jordvarme. Jordvarme kræver et større grundareal til nedgravning af slanger, mens en luft-til-vand løsning er hurtigere at etablere. Vi rådgiver om den mest effektive løsning ud fra din grund, dit budget og dit fremtidige varmebehov.
Støjer en varmepumpe meget?
Moderne varmepumper fra vores kvalitetsproducenter er meget støjsvage. Ved korrekt placering og montering på et stabilt underlag minimeres vibrationer og lyd. Vi sikrer altid, at installationen placeres optimalt og overholder gældende støjkrav i forhold til naboer.
Kræver en varmepumpe et årligt serviceeftersyn?
Ja, ifølge lovgivningen skal anlæg med mere end 1 kg kølemiddel have et årligt eftersyn af en autoriseret tekniker. Et årligt serviceeftersyn er en forudsætning for garantiopretholdelse og sikrer, at anlægget kører med optimal virkningsgrad, hvilket forlænger levetiden og minimerer dit elforbrug.
Kan jeg beholde mine gamle radiatorer, når jeg skifter til varmepumpe?
I de fleste tilfælde ja. En varmepumpe kører dog mest effektivt ved lave fremløbstemperaturer. Vi vurderer dine eksisterende radiatorer og rørstørrelse samt rådgiver om, hvorvidt enkelte udskiftninger eller optimeringer er nødvendige for at opnå den fulde besparelse.
Hvordan fungerer et jordvarmeanlæg i praksis?
Et jordvarmeanlæg udnytter solenergien, der er lagret i de øverste jordlag, via en nedgravet jordslange fyldt med frostvæske. En varmepumpe inde i huset koncentrerer varmen fra jorden og fordeler den til din boligopvarmning og dit brugsvand. Det er en af de mest stabile og energieffektive varmekilder, da jordtemperaturen er stabil året rundt.
Kræver jordvarme meget plads i haven?
Som tommelfingerregel skal du have et haveareal, der er cirka dobbelt så stort som det boligareal, der skal opvarmes. Jordslangerne nedgraves i ca. en meters dybde med en indbyrdes afstand på 1-1,5 meter. Med den dybde kan haven stadig benyttes som vanligt til græs og let beplantning efterfølgende. Vi hjælper med at beregne præcis, hvor mange meter slange din bolig kræver.
Er jordvarme en god investering sammenlignet med andre varmepumper?
Jordvarme har typisk en højere etableringspris end luft til vand-varmepumper grundet gravearbejdet, men det har ofte en højere virkningsgrad (SCOP-værdi) og en længere levetid. Da jordslangerne kan ligge i over 40 år, og varmepumpen står beskyttet indendørs, er det en af de mest driftssikre og økonomiske løsninger på lang sigt for boliger med store haver.
Hvad er forskellen på en luft-til-luft og en luft-til-vand varmepumpe?
En luft-til-luft varmepumpe opvarmer din bolig via indendørs blæsere og er ideel til sommerhuse eller som supplement til elvarme. En luft-til-vand varmepumpe opvarmer derimod både dit brugsvand og vandet i dine radiatorer eller gulvvarme, hvilket gør den velegnet som primær varmekilde i helårshuse.
Kan en luft-til-vand varmepumpe erstatte mit gamle olie- eller gasfyr?
Ja, i de fleste tilfælde kan en moderne luft-til-vand varmepumpe uden problemer overtage opvarmningen af hele din bolig. Vi dimensionerer anlægget præcis efter dit hus og dine eksisterende radiatorer, så du opnår den maksimale energibesparelse og en markant reduktion i din CO2-udledning*.
*Kilde: sparenergi.dk
Støjer en luft-til-vand varmepumpe meget for naboerne?
Moderne varmepumper er i dag meget støjsvage. Med de fleste modeller skal man ganske tæt på, før lyden kan genere – men derfor er det naturligvis stadig en god idé at tænke over placeringen af udedelen for helt at undgå gener og utilfredse naboer. Vi rådgiver om den optimale placering på din grund og hjælper med at vælge den rette model.
Hvor meget strøm bruger en varmepumpe i forhold til varmen, den giver?
Effektiviteten måles i SCOP-værdi, som fortæller, hvor mange kWh varme du får for hver kWh strøm, du køber. En god luft-til-vand varmepumpe leverer typisk 4-5 gange så meget energi tilbage, som den bruger, hvilket gør den til en af de mest økonomiske og energieffektive løsninger på markedet.
Hvordan sikrer jeg, at min luft-til-luft varmepumpe kører optimalt om vinteren?
Det er vigtigt at holde udedelen fri for blade og sne, så luftgennemstrømningen ikke blokeres. Vi anbefaler desuden et årligt serviceeftersyn, hvor vi renser filtre og tjekker kølemidlet, da et rent anlæg bruger mindre strøm og giver et bedre indeklima med renere luft i din bolig.