
Skift dit naturgasanlæg
Gaspriserne er strøget i vejret over de seneste år, og det er derfor blevet ekstremt dyrt at opvarme sit hus med gasfyr – kun overgået af elradiatorer, som indtil videre stadig slår rekorden som dyreste opvarmningsform.
Overvejer du at skifte varmekilde, inden der bliver skruet op for gasregningen endnu en gang? Kontakt os og få kvalificeret faglig sparring fra en af vores Certificerede Energivejledere. Vi hjælper gerne med beregningerne, så vi sammen kan finde vi ud af, hvad der er den bedste – og mest rentable – løsning for dig og din bolig.

Energioptimér din bolig nu – og spar penge til vinter
Det er ikke alle, der har råd eller mulighed for at konvertere til varmepumpe eller fjernvarme lige nu og her. Det betyder dog langt fra, at der ikke er noget du kan gøre for at nedbringe varmeregningen her og nu.
Det er en rigtig god idé at energioptimere din bolig inden vinter, hvor varmeforbruget naturligt vil stige – og selv små ændringer kan faktisk gøre en stor forskel.
Læs mere om, hvordan du kan skabe energibesparelser her og nu – eller kontakt en af vores dygtige Bedre Bad – Bedre Energi-specialister, hvis du ønsker sparring til, hvordan netop din bolig kan få en nem og hurtig energioptimering.

Naturgas forventes udfaset inden 2035
Regeringen har besluttet, at naturgas til opvarmning skal udfases inden 2035 som led i Danmarks klimamål. Det betyder, at op mod 400.000 husstande skal skifte til andre opvarmningsformer – fx fjernvarme, varmepumpe eller biogas.
Naturgas er et fossilt brændstof ligesom olie og kul. Selvom det udleder mindre CO₂ end olie ved forbrænding, har det stadig en væsentlig miljøbelastning og er samtidig en begrænset ressource.
Det er allerede i dag ikke tilladt at installere nye gasfyr i nybyggeri. Derfor anbefaler Energistyrelsen, at gaskunder begynder at undersøge alternativer i god tid – særligt fordi mulighederne afhænger af kommunens lokale varmeplan.
*Kilde: Energistyrelsen / Regeringens varmeplan (klimaaftale 2022)

Store besparelser ved skift til fjernvarme eller varmepumpe
Hvis du skifter dit gasfyr ud med en moderne varmepumpe, kan du opnå betydelige årlige besparelser på varmeregningen. Afhængigt af dit forbrug og boligens energistandard kan investeringen være tjent hjem på få år.
Bor du i et fjernvarmeområde, er fjernvarme ofte en enkel og økonomisk løsning. Anlægget har typisk en levetid på 25 år og er en driftssikker, gennemprøvet opvarmningsform med lave driftsomkostninger.
Uanset hvilken løsning du har – eller overvejer at skifte til – står vores VE-godkendte installatører klar til at rådgive dig. Vi hjælper dig med at finde den løsning, der passer bedst til din bolig og din økonomi.

Energioptimering af bolig med gasfyr
Som tiden, priserne og udviklingen ser ud lige nu, vil vi anbefale alle at udskifte deres gasfyr med enten fjernvarme eller varmepumpe.
Hvis det ikke er muligt lige nu, så er der også små forbedringer, som kan laves på eksisterende gasfyr, som vil nedbringe energiregningen. Det kunne f.eks. være en udskiftning af naturgaskedlen, hvilket kan give en besparelse på 10-30%*
Vores dygtige energirådgivere kan hjælpe dig med at finde frem til andre små energioptimeringer, som hurtigt kan gøre en mærkbar forskel for varmeregningen.
Kontakt os i dag og hør nærmere.
*Kilde: SparEnergi – Videncenter for energibesparelser i bygninger